|
|
|
Har du et jordspyd – og er det stadig aktivt? Mange huse benytter jordspyd som strømafleder, hvis uheldet skulle være ude. Men det er vel de færreste, der er opmærksom på, hvorvidt husets jordspyd er forældet eller i fare for gennemtæring.
Vi forsyner mange af vores elektriske apparater med en jordforbindelse, som giver ekstrabeskyttelse, hvis fx computer eller køleskab går i stykker. En jordforbindelse leder læk-strømme væk fra apparatet og sikrer, at apparatet ikke tager skade af læk-strømmen. Desuden sikrer jordforbindelsen, at personerne i huset ikke får stød eller oplever statisk elektricitet. Jordforbindelsen har form som ”det tredje ben” i et stik, og strømmen herfra ledes ned i jordspydet, som er nedrammet tæt ved huset.
Mister effekten på kort tid
De jordspyd, man anvender i dag, er typisk lavet af galvaniseret stål (zinkbelagt). Men zinklaget gennemtæres typisk efter ca. 10 år, og herefter vil der gå tæring i stålet, og jordspyddets effekt vil forringes kraftigt. Det betyder, at den ekstrabeskyttelse, som et jordspyd giver, ikke længere er aktiv.
Det er derfor en god idé, at måle jordspyddets effekt, og her er din lokale Comfort-installatør den rette fagmand.Nærmer tiden sig for udskiftning, er det oplagt at vælge et kobberbelagt jordspyd af god kvalitet. Merudgiften er beskeden, og en intakt kobberkappe kan i de fleste tilfælde holde op til 100 år.
|